NYERE

NYERE

Mål:

Eleverne skal få:

  • viden om, hvordan byudviklingen i Danmark som følge af industrialiseringen og urbaniseringen i perioden 1850 – 1930 har influeret på opførelsen af kirker i samme periode.
  • kendskab til bygningsmæssige karakteristika for kirker opført i denne periode
  • kendskab til salmer fra den pågældende periode

 

BAGGRUND

Det første store industrielle opsving i Danmark sker som en udvikling, der strækker sig fra midten af 1800-tallet og frem til ca. 1930. Kendetegnende for denne periode er, at virksomhederne begynder at bruge maskiner for at øge produktiviteten og at elektrificeringen breder sig over landet, hvilket muliggør ændringer i produktionsmetoderne, og dermed skaber grundlag for den industrielle udvikling.

Udviklingen medførte, at der fra midten af det 1900 århundrede skete en kraftig vandring fra land mod by, grundet i udviklingen af industrierne, som hurtigt centrede sig omkring vækstpunkter/eksisterende byer, der havde transportforbindelser til det øvrige land via jernbaner eller ad søvejen.

I det område som Den virtuelle KIRKETOUR beskæftiger sig med ses denne udvikling tydeligt ved byer som f. eks. Frederikshavn, Brønderslev, Hjørring, Sindal m. fl.

Samtidig medførte udviklingen, at der i løbet af perioden opstod en række nye bebyggelser lokaliseret, hvor jernbaneforbindelser eller vejforbindelser krydsede hinanden. Derved opstod trafikale knudepunkter som begrunder den yderligere byudvikling, der efterfølgende fandt sted. Begrebet stationsbyer er tidsmæssigt knyttet til byer opstået som følge af udbygningen af transportforbindelserne i perioden.

Udviklingen af byerne, der opstod eller voksede kraftigt p.g.a. industrialiseringen og udbygningen af transportforbindelserne betød, at mange forlod deres bopæl på landet og søgte ind mod byerne, hvor der lå nye arbejdsmuligheder. I samme periode havde landbruget svære vilkår, og her var de mange nye industrier en mulighed for at forlade landbruget til fordel for livet i byen. I mange byer opstod der hurtigt nye boligområder og udløste dermed behovet opførelse af nye kirker og i perioden 1850 – 1930 blev der i Danmark opført ca. 400 nye kirker.

 

OM KIRKERNE FRA PERIODEN

Arkitektonisk er langt de fleste af kirkerne opført i perioden 1850 – 1930 præget af en traditionel opfattelse af hvordan en ”typisk” dansk kirke ser ud, idet den overvejende del af de nyere kirker indeholder arkitektoniske elementer som de kendes fra de gamle romanske og gotiske kirker:

Således er grundplanen bestående af tårn eller lavt spir, skib, spidsbuede vinduer, kor/apsis typisk for kirkerne opført i perioden. Til forskel fra de ældre kirker er de nyere kirker ofte opført af maskinfremstillede sten, hvilket giver bygningerne en vis ensartethed – og gør dem let genkendelige i landskabet. Man har med urette kaldt stilen for ”maskingotik”. Andre af kirkerne er hvidkalkede – igen med henvisning til ”den traditionelle” danske landsbykirke. Typisk for mange af kirkerne opført i perioden er de kamtakkede gavle, der ellers kendes bedst fra tidligere tiders kirker.

Stilen for kirkerne fra denne periode er ofte enkel og nøgtern, og til forskel fra mange af de gamle kirker, er der siden deres opførelse sket få bygningsmæssige ændringer. Udsmykningen og kirkernes inventar er ligeledes ofte meget enkel. Typisk for kirkerne fra perioden er, at simple glasmosaikker indgår i kirkens udsmykning.

Det arkitektoniske udtryk for kirkerne fra perioden kan måske begrundes i ønsket om, at alle i de nyopståede og voksende sogne ikke skulle være i tvivl om, at dette var en kirke og for mange tilflyttere til de voksende bysamfund var kirken det, der knyttede forbindelsen bagud til familiens tidligere liv i de mindre samfund i landområderne.

© 2017 All rights reserved.